Giv mig 5
Eleverne sidder klar enten til at udføre fysiske opgaver eller skrive i chatten hvis undervisningen foregår virtuelt, eller på papir hvis undervisningen er fysisk.
Læreren beder eleverne nævne eller udføre 5 forskellige opgaver indenfor et givent emne.
Fx. kan læreren bede om at skrive titler på 5 forskellige eventyr, 5 forskellige frugter, 5 forskellige rum i huset, 5 forskellige sociale medier eller andet.
Emnerne tilpasses efter elevernes alder.
Elevernes opgave er hurtigst muligt at skrive i chatten / på papiret og sende det afsted eller sige STOP.
Spil evt med point, eller pigerne mod drengene (Er det en dreng der svarer først får drengene et point, er det en pige får pigerne et point).
Opgaven kan også gøres fysisk så der fx skal laves 5 forskellige hop, 5 forskellige styrkeøvelser, 5 forskellige udstrækningsøvelser eller andet.
Bland evt. fysiske opgaver med skriveopgaver, eller lad det være to forskellige breaks i løbet af dagen.
Find inspiration til flere Giv mig 5 opgaver i nedenstående liste.